Nu får du mulighed for en helt unik koncert oplevelse. Straight Shooters gode samarbejdspartnere Johan Bylling Lang og Chris Copen er gået sammen om at sammensætte et hold, som består af nogle af Danmarks førende udøvere af New Orleans musikkens traditioner, når de den 20/11 fejre 80året for New Orleans legenden Dr. John.
Johan Bylling Lang (saxofon) har de sidste mange år været frontfigur på den danske scene for New Orleans musik. Foruden at spille i bands som Jazz Five, Tuesday Night Brass Band og GasOrleans har han været et trækplaster for udbredelsen af musikken fra The Big Easy. Johan har stået bag New Orleans New Year Jazz Event, Fringe Jazz Festival og senest Mardi Gras Copenhagen.
Chris Copen (piano, vokal, organ) er en af de yngre og fremstormende artister på den danske New Orleans scene. Med rødder solidt plantet i kulturen og musikken fra The Big Easy affødt af flere langvarige rejser over Atlanten, har han skabt sig et repertoire, der ligger tæt op af Dr. Johns verden. Chris Copen har trods sin unge alder arbejdet med flere danske og internationale artister.
Ole Skipper (bas) har som den eneste i orkestret spillet med Dr. John tilbage i 1980erne. Ole har været fast del af blues-, jazz- og New Orleansscenen i Danmark siden 1970erne. Vi kender Ole fra bands som Fessors Big City Band, Skipper Just Frost, Tivolis Big Band og som bassist for internationale blues folk som fx. Champion Jack Dupree.
Stefan Andersen (trommer, vokal) er en af de få personer i Danmark med en stemme, som kommer utrolig tæt på doktoren selv og som samtidig kan holde et second line streetbeat, som straks får en til at drømme om New Orleans gader. Stefan Andersen er en fast del af Jazz Five og D/Troit.
Regin Fuhlendorf (guitar) har i mange år været kendt for at spille alt slags jazzmusik, men alligevel har New Orleans musikken også fundet vej til den virtuose guitarist som medlem af bandet Six City Stompers.
Esben Just (piano, vokal) satte for alvor den moderne og funky del af New Orleans musikken på det danske landkort. Som frontmand for først SP JUST FROST og senere med Skipper på ba, har Esben begejstret de fleste spillesteder i landet med musik inspireret af Dr. John, The Meters m.m. Med kombinationen af egne danske tekster og second line grooves bragte Esben musikken fra The Cresent City ind i en ny renæssance, som blev en inspirationskilde for bands som Jazz Five, Chris Copen, NOLA Love, GasOrleans, og mange andre.
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue to use this site we will assume that you are happy with it.OkNo