Menu
Menu
I dette første afsnit af serien “10 spørgsmål”, taler vi med den passionerede musiker og fotograf Michell Smedegaard Boysen, med fokus på hans liv og store interesse for gamle fototeknikker.
Straight Shooter mødte Michell i december 2020 i forbindelse med indspilningen af Big Creeks Slim’s “Twenty-Twenty Blues”, hvor Michell stod for den analoge indspilning samt fotos og video til udgivelsen. Hurtigt faldt vi god snak om musik, analog indspilning, foto håndværk, kunst, æstetik og meget mere….
Følge Michell Boysen her:
Socialmedia: Instragram
Website: Mellemtone.dk
Portræt af Michell er taget af Charlotte Voigt Sonnichsen
All photos © Michell Smedegaard Boysen
1. Kan du præsentere dig? Baggrund etc..
Jeg er født i 1982 og opvokset i det midt/vestjyske. Mine forældre mødte hinanden til søs, hvor min far arbejde i maskinen og min mor var i kabyssen på det samme skib, og da de gik i land, for at være forældre, stod den på ufaglært arbejde for dem begge to.
Min far er idag smed og min mor er dagplejemor. Det var ikke et hjem med klaver jeg voksede op i, men pladespilleren havde til gengæld en central plads i stuen i min barndom, og da jeg blev teenager (og cd-afspilleren kom til) annekterede jeg pladespilleren fra stuen, sammen med nogle af de plader der sagde mig noget.
Musikken har altid haft en vigtig plads i min tilværelse, og da jeg som ca 13-årig, fik foræret en gammel spansk guitar, gik jeg på biblioteket, for at finde materiale om hvordan sådan en skal håndteres.
De første to lp’er jeg fik øje på, med guitar på coveret, var Blind Willie Johnson og Son House.
Da jeg kom hjem og satte de to plader på, havde jeg en næsten religiøs oplevelse!
De slog simpelthen bunden ud på mig!
Jeg havde aldrig før hørt noget lignende, og fik straks min far til at lave mig et stålrør, til at spille slide med, så jeg kunne forsøge at efterligne hvad de gjorde på pladerne. Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at der ikke var nogen der havde introduceret mig for deltablues tidligere. Mine spæde forsøg på at efterligne Blind Willie Johnson og Son House har ganske givet lydt helt forfærdeligt, men jeg havde det for vildt. Jeg endte med at betale en masse bøder for de plader, så jeg har dem stadig. Jeg har gennem årene spillet i en endeløs række af bands og projekter. Nogle for hyggens skyld, andre med udgivelser og pladekontrakt osv. For tiden er jeg mest aktiv (musisk) i bands’ne “ELLIE”, hvor jeg spiller orgel, guitar, mundharmonika, er med-komponist og synger kor. I bandet “Liga Latina” spiller jeg kontrabas og synger kor og i “Julian Maraboto”, hvor jeg også spiller kontrabas og synger kor.
Videoen “Deportation Blues”af Big Creek Slim af Michell S. Boysen
Mit mørkekammer indefra – forstørret fra 35mm farvenegativ
2. Hvornår og hvorfor begyndte du at fotografere? og hvor har du lært at fotografere?
Jeg har ikke nogen studentereksamen, og efter at have arbejdet ufaglært nogle år, søgte jeg ind på mgk med bas som hovedinstrument.
Jeg fik en plads, og kort tid efter jeg startede der, stiftede jeg bekendtskab med kontrabas, som jeg med det samme forelskede mig hovedkulds i.
Mens jeg gik på tredje (og sidste) år på mgk, søgte jeg ind på konservatoriet i Aarhus. Optagelsesprøverne foregik i januar, og svaret ville komme i marts eller april, så vidt jeg husker. (Året inden, havde jeg også søgt ind, men fik ikke en plads.)
Mens jeg gik og ventede på svar fra konservatoriet, følte jeg en trang til at beskæftige mig med noget andet kreativt end musik, for at flytte fokus hen på noget andet end det vakuum det var, at gå og vente på svar.
Det fik jeg så, da jeg en dag fik øje på et gammelt Kodak Brownie box-kamera i en genbrugsbutik. Jeg købte det straks, og fandt frem til at det var et såkaldt mellemformat kamera. Da jeg søgte på “mellemformat film” på nettet, fandt jeg en butik som solgte filmrullerne, og bestilte en pakke sort/hvid film med det samme.
Da de kom frem, viste det sig at rullerne ikke var den helt rigtige størrelse. Kameraet jeg havde købt, var næsten hundrede år gammel, og man var siden dengang gået over til nogle lidt andre ruller.
Filmen var den rigtige størrelse, men selve spolen som den sidder på, var lidt for tyk på de nyere ruller. Men ved hjælp af en negleklipper og sandpapir fik jeg spolerne tilpasset, så de kunne bruges i kameraet.
Jeg gik rundt og tog billeder i Holstebro, dag og nat, indtil det gik op for mig at jeg ikke havde den fjerneste idé om hvor eller hvordan man fik den slags filmruller fremkaldt!
Kameraet jeg brugte var utroligt simpelt. Der var kun én enkelt lukkertid og ingen måde at justere blænde på, men det havde jeg alligevel intet begreb om på det tidspunkt, så det havde nok ikke gjort nogen forskel.
Jeg havde heller intet begreb om, hvorvidt billederne overhovedet ville blive til noget, om eksponeringerne var korrekte, men jeg var fuldstændig bidt af, at rende rundt med mit smukke gamle box-kamera og fotografere.
Sideløbende med mgk, havde jeg i en periode fulgt nogle hf-enkeltfag, bl.a billedkunst, og det skulle blive min redning, for da jeg kontaktede min tidligere billedkunstlærer, Jørn Valentin, for at spørge om han vidste hvor man kunne få fremkaldt filmene, inviterede han mig forbi til en snak om analog fotografi. Det viste sig, at han havde sit eget mørkekammer, og havde fotograferet og fremkaldt billeder, siden jeg var et glimt i min mors øjne, dengang på den engelske kanal.
Jørn lærte mig at fremkalde negativer, som jeg så scannede ind på computeren, hvor de blev til digitale versioner af de billeder jeg kunne se som negativer på rullerne. Til min store glæde, og overraskelse, var der en del af billederne der faktisk fungerede!
Der var naturligvis også nogle fejleksponeringer, men de der fungerede, ansporede mig til at dyrke det mere. Jeg kom nogle gange hos Jørn, for at fremkalde film, indtil jeg fik fat på mit eget udstyr til det, men hen ad vejen udviklede vores forhold sig fra et mentor/lærling forhold til et venskab, og vi mødes stadig af og til og udveksler erfaringer, snakker om fototeknik og udstyr, drikker spandevis af kaffe, diskuterer verdenssituationen og ikke mindst fotokunst og fotokunst-bøger. Jørns modtagelse af mig, har sidenhen inspireret mig i mange situationer, til at give en hjælpende hånd til personer som har henvendt sig til mig, for at lære om analog fotografi.
Imens jeg gik og fotograferede i Holstebro, fik jeg et brev fra Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg var blevet optaget.
Da jeg flyttede til Aarhus for at studere, opdagede jeg et sted på Vesterbro Torv som hed “Huset”. Her kunne man bruge træværksted og alt muligt andet, bl.a et mørkekammer! Indtil da havde jeg jo udelukkende fremkaldt negativer, som jeg scannede, men jeg var lidt draget af det der med at stå under det røde lys og se billederne tone frem på papir, som jeg havde set på tv.
På Huset mødte jeg en herboende amerikansk billedkunstner, Barbara Katzin, som stod for oplæring af nye medlemmer. Hun lærte mig at lave forstørrelser fra mine negativer, og mødte mig med den samme åbenhed og velvilje som jeg havde oplevet hos Jørn.
Et skud fra en af de første ruller jeg fremkaldte
Jørn Valentin – polaroid
Barbara Katzin
Hun hjalp mig med at finde ud af hvordan man kan redigere billederne i forstørrelsesprocessen.
Skrue op og ned for kontrast og lysstyrke, gøre områder af billedet mørkere eller lysere og tone papiret f.eks sepiatonet.
På samme måde som Jørn, inspirerer hun mig stadig til at hjælpe andre igang med analog fotografi og mørkekammerarbejde.
Da “Huset” på et tidspunkt blev lukket ned, var jeg med til sammen med Barbara, og en flok andre ildsjæle, at få flyttet mørkekammeret om i de nye værksteder på Godsbanen, som man var ved at ombygge på den tid. Vi stiftede foreningen “Fotografi på Godsbanen”, hvor man stadig kan komme og fremkalde billeder, deltage i kurser og events osv.
3. Fortæl om din brug af gamle fototeknikker etc?
Efter at være blevet introduceret til mørkekammeret, begyndte jeg at finde interesse for andre og ældre fotografiske processer.
På nettet havde jeg set billeder som var fremstillet analogt, men som var endnu mere håndlavede end dem jeg kunne lave på konventionelt fotopapir. Historiske fotoprocesser som cyanotypi og van dyke var især nogle processer som jeg fandt interessante. begge processer er en lysfølsom emulsion, som pensles på papir, f.eks akvarelpapir, kobberstikspapir eller andet papir som tåler at blive nedsænket i væske. Når papiret er penslet, og tørret, lægger man sit negativ direkte ovenpå emulsionen, og eksponerer det for sollys. Når det er eksponeret tilstrækkeligt, fremkalder man billedet med rent vand fra hanen (ved van dyke processen skal man dog også bruge fiksérvæske).
Railane – cyanotypi – kontaktkopieret fra 4×5” negativ
Dette giver billeder i blå/hvid (cyanotypi) eller brun/hvid (van dyke) hvor man kan se penselstrøg, og hvor man har mulighed for at lave unikke billeder på forskellige materialer som f.eks glas, tekstil, papir, keramik osv.
Disse teknikker lærte jeg at bruge, ved at henvende mig til de folk der lagde deres billeder op på forskellige fora online. Igen oplevede jeg en overvældende velvilje, når jeg stillede spørgsmål om alt fra tekniske aspekter af processerne til helt lavpraktisk hvordan man anskaffer kemikalierne osv.
Problemet med disse gamle processer er bare, at man kun kan lave kontaktkopier af sine negativer, hvilket betyder at billedet ikke kan blive større end det negativ man laver billedet fra. Altså ingen forstørrelse, som jeg var vant til fra det konventionelle mørkekammer.
Så opdagede jeg, at der var en kunstner i Danmark der bl.a. arbejder med flydende emulsion, af den samme slags som man bruger til fremstilling af almindelig sort/hvid fotopapir, men hvor man selv pensler emulsionen på papiret, eller andre materialer.
Jeg skrev derfor til Emil Schildt, som han hedder, og han var fuldstændig lige så hjælpsom og åben som både Jørn og Barbara havde været det.
Via mails førte han mig gennem processen, og indførte mig desuden i hvordan man kunne bruge de billeder der var lavet med denne teknik, til at lave såkaldte bromoil billeder, som er en teknik hvor man, i grove termer, erstatter sølvpartiklerne i fotografiet med litografisk sværte, og på den måde skaber en slags hybrid mellem fotografi og oliemaleri. Emil har jeg kun en enkelt gang mødt personligt, ganske kort, men han er også en af dem der stadig inspirerer mig til at møde nye mørkekammerentusiaster med åbenhed og venlighed.
Flydende emulsion på kobberstikspapir
4. Hvilke kameraer, objektiver og andet udstyr bruger du?
Jeg bruger kameraer i mange forskellige afskygninger og formater.
For tiden er det mest et Leica M3 fra 1957, et Hasselblad 500cm fra 1970 og et Pentax 67 fra 1990’erne, som hver har sine forcer til forskellige typer fotografi. Men til visse opgaver kan jeg godt lide at bruge et såkaldt “teknisk” kamera/ storformatkamera, som bruger film-ark på 4×5 tommer, hvilket fører til en enorm høj opløsning. Derudover kan det bruges med forskellige objektiver, lige fra forstørrelsesglas og projektor-objektiver, over diverse antikke portrætobjektiver til moderne superskarpe objektiver med diverse overfladebehandlinger som højner billedkvaliteten.
I den sammenhæng er det klart de antikke objektiver der interesserer mig, og jeg bruger mest gamle portrætobjektiver, som f.eks Wollensack Verito Soft Focus, Rodenstock Imagon (et simpelt objektiv, med nogle specielle “blødtegner”-forsatser) eller et mere end hundrede år gammelt Porträt-Trioplan objektiv som jeg købte sammen med et lige så gammelt atalier-kamera på et stort træstativ, som står og pryder min stue.
Sidstnævnte kan lave negativer på op til 18x24cm på glaspladenegativer, men er meget lidt mobil, så der kræves det at modellen kan komme til min adresse.
Da jeg begyndte at fotografere, begyndte jeg også ret hurtigt at købe gamle kameraer i genbrugsbutikker osv, og efter et stykke tid, begyndte jeg at bytte nogle af dem væk for færre, men bedre kameraer.
Emil de Waal og Gustaf Ljunggren forevigede på det gamle atelier-kamera
Hulkamera under konstruktion
Det største og det mindste kamera
På den måde fik jeg hænderne i nogle kameraer, som jeg måske ellers ikke ville have købt, fordi de ellers var for dyre. Enkelte gange har jeg sågar oplevet at personer jeg slet ikke kendte, henvendte sig til mig på gaden, mens jeg fotograferede, indledte en samtale om analog fotografi i den digitale tidsalder, og til sidst inviterede mig hjem for at give mig slægtninges gamle kameraer, som havde ligget i en skuffe i mange år.
Jeg har på den måde været oppe på en beholdning i omegnen af 40-50 kameraer, som jeg har forsøgt at holde igang.
Nogle af dem har jeg sidenhen foræret væk, byttet eller solgt billigt, så jeg idag er “nede” på omkring 25-30 stykker. De 20 af dem, låner jeg ud til elever på Rødding Højskole, hvor jeg underviser i mørkekammerteknik, som et lille sidefag. De gamle mekaniske kameraer har ikke godt af at stå ubrugte, så det er godt for dem at mine elever bruger dem.
I mørkekammeret bruger jeg forskellige typer forstørrelsesapparater, alt efter hvilken størrelse negativ jeg arbejder med, og om det er sort/hvid eller farve.
En anden særlig teknik jeg har brugt, er at lave et hulkamera/camera obscura. Det går i grove træk ud på, at bygge en lystæt beholder, som f.eks en konservesdåse, en tændstikæske, en campingvogn eller andet, om til et kamera hvor man stedet for et objektiv med glaslinser, bruger et stykke sølvpapir eller lignende tyndt metal, hvori man prikker et lillebitte hul med spidsen af en nål. Igennem dette hul, brydes lyset på en måde så det danner et billede på indersiden af beholderen, hvori man har et stykke film eller fotopapir. På den måde kan man lave billeder uden et reelt kamera, hvis man bare har adgang til et rum som kan mørklægges, og lidt fotokemikalier.
Da jeg studerede på konservatoriet, var vi en håndfuld studerende der arrangerede en studietur til Brasilien hvor jeg, kort før vi skulle hjem, mødte Railane, som jeg idag er gift med og bor sammen med, og som er mor til vores datter.
Det betød naturligvis at jeg rejste tilbage til Brasilien en del gange, og det lykkedes mig også at blive udvekslingsstuderende på det lokale føderale universitets musikafdeling.
Mens vi boede der, og blev forældre, havde jeg ikke den samme adgang til mørkekammer som jeg var blevet vant til i Aarhus, så om aftenen når solen var gået ned, fremkaldte jeg hulkamera billeder på badeværelset til lyset fra de orange gadelygter i favelaen hvor vi boede. Det var en magisk tid, omend lidt besværligt!
Mathias Jæger
Family Portrait
Bedstemor Birkekær
(Fra coveret til vinyl ep med DRöN)
5. Hvad fotograferer du typisk – favorit motiv ?
Kort og godt: Portrætter!
Portrætter kan være mange ting, og når de rigtige omstændigheder er tilstede, elsker jeg især at lave dem med mit gamle atelierkamera.
Det er en meget langstrakt proces, da glaspladerne helst skal tørre 1-2 døgn, inden de kan bruges.
Når glaspladenegativet er fremkaldt, foretrækker jeg at lave papirbillederne med nogle af de førnævnte gamle fotografiske processer.
Jeg synes der er noget smukt og særligt tilfredsstillende ved, at kunne lave fotografier helt uden brug af elektricitet!
Æstetikken i den type billeder man får på den måde, er også noget helt særligt.
Dels pga at glaspladerne har en meget lav lysfølsomhed i forhold til f.eks film eller digitale sensorer, så det kræver lange lukkertider, men også fordi emulsionen er håndpåført hvilket giver nogle små fejl eller urenheder i billedet, som er med til at give portrættet sin egen unikke karakter. Især i kombination med processer som cyanotypi og Van Dyke.
Jeg fotograferer af og til musikere til pr-fotos, plakater, pladecovers og lignende, og der er det i mange tilfælde heldigvis netop portrætter i en eller anden form, der efterspørges.
Jeg er jo også udøvende musiker, i forskellige sammenhænge, og da jeg nærmest aldrig går udenfor en dør, uden at have (mindst) et kamera på mig, bliver det naturligvis også til en del skud fra scenen og backstage osv.
Inge-Line – polaroid
Selvportræt – glaspladenegativ kontaktkopi på barytpapir sepiatonet
Mike Hecchi (Liga Latina)
6. Hvad er vigtig for dig ved et godt billede?
Hvis det er et billede jeg selv laver, er det vigtigt for mig, at det er en god oplevelse at lave selve optagelsen.
Nogle gange har jeg oplevelser under en fotosession, hvor jeg med det samme ved, at et specifikt billede bliver godt.
Dernæst selve processen. Jeg er før blevet spurgt om, hvordan jeg har det med, at man kan bruge filtre på digitale billeder, for at få dem til at ligne film billeder.
Det synes jeg er helt fint, det er bare ikke interessant for mig at gøre.
For mig handler det i ligeså høj grad om selve processen i at fremkalde negativerne, lave forstørrelsen i mørkekammeret, og stå og rokke kemikaliebakkerne forsigtigt, mens det færdige billede toner frem under de røde lamper.
Når jeg er færdig med et billede, står jeg med et kunstværk (eller snapshot, for så vidt) som jeg selv har lavet, lige fra beregning af eksponering ifht filmens lysfølsomhed, objektivets blændestørrelse og mængden af lys der er tilstede, gennem fremkaldelse af negativerne, forstørrelse på papir (igen; beregning af mængden af lys og eksponeringstid ifht papiret), fremkaldelse af papiret,
evt toning, tørretid og montering, hvis det skal hænges op.
Og dette er vel at mærke den konventionelle sort/hvid proces.
De andre processer tager som sagt nogle gange væsentlig længere tid.
Ved andre fotografers værker kan det være meget forskellige ting der gør et godt billede.
Jeg holder f.eks meget af de gamle pictorialister som Edward Steichen, Gertrude Käsebier, Alfred Stieglitz, Julia Margareth Cameron, og andre fotografer fra perioden lige omkring år 1900.
Mest fordi de dyrkede en art fotografi der fokuserer mere på det følelsesmæssige end på ren dokumentation. En slags fortolkning af virkeligheden fremfor en en-til-en gengivelse af fakta.
Fotografiet har gennemgået en udvikling fra at være primært en videnskabelig proces til også at kunne omfavne kunst i sig selv, hvilket pictorialisterne især har slået et slag for, for mere end hundrede år siden.
Frederik Thygesen, Leif Samuelsson, Jarl Strømfeldt, Christian Pedersen
7. Hvad finder man på din hjemmeside og Instagram?
Min hjemmeside er nok mest tænkt som en slags portfolio som jeg kan henvise til, hvis man gerne vil se hvilke teknikker jeg primært arbejder med. Farve, sort/hvid, alternative processer. Derudover også en præsentation af et personligt portræt- projekt jeg har arbejdet med det sidste års tid, en fortløbende serie af portrætter af folk, som jeg enten kender eller har mødt mere eller mindre tilfældigt, som portrætteres med fokus på deres hænder.
“Ræk mig din hånd, du kære” hedder projektet og den fulde beskrivelse af projektet er på hjemmesiden.
Nogle af billederne er solgt, men det er et projekt hvor der hele tiden kommer nye værker til, efterhånden som jeg møder flere mennesker jeg finder interessante i den sammenhæng.
Min instagram er analoge billeder i forskellige afskygninger, men med et noget større flow end hjemmesiden.
Hjemmesiden er relativt stationær og opdateres et par gange om året, hvorimod instagram opdateres ugentligt og nogle gange dagligt. Instagram er samtidig også en kanal jeg har brugt til at udveksle erfaringer og idéer med fotografer fra forskellige steder i verden.
Når jeg bliver kontaktet af personer som gerne vil fotograferes, henviser jeg derfor også normalt til både hjemmesiden og instagram.
Billeder fra serien “Ræk mig din hånd, du kære”
8. Hvem er du inspireret af?
Der er en masse oplagte navne at nævne i den sammenhæng. Mange flere end der er plads til her! Derfor vil jeg nævne, udover førnævnte pictorialister, en række navne på meget kendte og knap så kendte navne.
De inspirerer mig af vidt forskellige årsager. Nogle arbejder måske med nogle interessante fotografiske processer, dyrker nogle særlige motiver og i enkelte tilfælde en speciel filosofisk tilgang til fotografiet.
Opsøg dem, og deres værker. Køb eller lån deres bøger på biblioteket. Se deres udstillinger så tit du får muligheden. Følg dem og interager med dem på sociale medier, hvor det er muligt.
Her er et meget lille og beskedent udpluk af de vigtigste for mig:
Sally Mann
Jacob A. Riis
Krass Clement
Kirsten Klein
Robert Frank
Don McCullin
Jonas Normann
Borut Peterlin
Anton Corbijn
Kate Miller Wilson
Jolene Lupo
Jón Bjarni Hjartarson
Viggo Rivad
Pierre Verger
Carla Alexandra Rodriguez
Kasper Løftgaard
Nicole Small
Birte Magnussen (BirteBee)
Sebastião Salgado
Petra Kleis
Jørn Valentin
Barbara Katzin
– og ikke mindst mine mørkekammerelever! De giver mig virkelig mange gode idéer til at eksperimentere, og får mig til at tænke over aspekter ved fotografiet, som jeg ellers ville tage for givet.
Hver og en af disse fotografer er værd at tjekke ud. Nogle kan man finde på Instagram, Facebook og/eller egne hjemmesider.
Andre må man en tur forbi biblioteket, for at finde. Men det er jo også dejligt analogt.
Billede af Mikkel Carlsen og Tim Boström – 6x7cm negativ scannet
9. Hvis man gerne vil igang med at fotografere “old school”, Hvor skal man starte?
Hiv fat i en af de mange der allerede bruger det!
Der er heldigvis stadig mange der hellere end gerne vil hjælpe andre igang med gode råd og praktisk hjælp. Man er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig.
Derudover kan man selvfølgelig finde uanede mængder af information på nettet, også om dette emne, men det er naturligvis vigtigt at man nogle gange tager informationerne lidt med et gran salt, eller holder dem op mod info fra forskellige andre sider eller bøger.
Derudover kan jeg selvfølgelig på det varmeste anbefale, at slå vejen forbi Fotografi på Godsbanen i Aarhus, hvis man kommer på de kanter, eller Cph Silverlab i København, som også afvikler kurser i fremkaldelse og mørkekammerteknik, og hvor man også kan leje sig ind i deres mørkekammer.
Div. anbefalesværdige links:
Info og instruktioner af forskellige historiske processer: Alternativephotography
Generel nørderi, reviews, interviews, tutorials og nyheder indenfor analog fotografi:
35mmc
Forum, community, artikler, nyheder og tutorials: Lomography
Eastman museum (Kodak) hjemmeside for fotografisk museum med tutorials, info og forskellige aktiviteter: Eastman
Youtube kanal med meget grundige instruktioner i alt fra at fremkalde sin første filmrulle til sammenligning af forskellige teknikker/film og at bygge sit eget mørkekammer: The Naked Photographer
Youtube kanal om analog fotografi. Interviews, reviews, tutorials og andet: Jamie Maldonado
Youtube kanal om brugen af analoge kameraer: Grainydays
Youtube kanal om at reparere gamle kameraer: Fix Old Cameras
Podcasts (til når man står i mørkekammeret/badeværelset/bryggerset og fremkalder sine film):
Denne liste med links, kunne sagtens have fyldt et par sider mere, men de er et godt sted at starte.
10. Fortæl om dine tidligere, igangværende og fremtidige projekter.
Som før nævnt, har jeg tidligere lavet en del musikerportrætter, med forskellige formål, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. (Så ring bare… 😉 )
Her er en liste over tidligere udgivelser jeg bl.a. har lavet billeder til:
Mira Siegel – Tales From Faraway Places
Svaneborg Kardyb – Haven (front- og indercover. Køb pladen!)
Svaneborg Kardyb – Haven single
Katrine Stochholm – Danser Til Radio
(mit bidrag er på indersiden af vinylcoveret, når man åbner den som en bog. Så køb pladen!)
Katrine Stochholm – Maj single
Katrine Stochholm – En Dejlig Aften single
The Boy That Got Away – The River
The Boy That Got Away – Onward
Derudover har jeg mit “Ræk mig din hånd, du kære”-projekt som er fortløbende, og som jeg arbejder på at få et par udstillinger op med, forskellige steder i landet, og som jeg også fortsat vil lave værker til.
I forhold til processerne, har jeg en drøm om at dykke ned i henholdsvis collodion (wet plate) fotografi og albumen processen. Collodion processen er en helt særlig gammel proces, som er ret tids- og ressourcekrævende, men som skaber nogle helt fantastisk intense resultater, især i forbindelse med portrætter. Albumen er endnu en af de helt gamle fotografiske processer, men som er baseret på sølvpartikler og æggehvide(!).
Galleri:
